Nyhedsbrev og automatiseret flow i Klaviyo
Som en del af arbejdet med e-mailmarketing har jeg oprettet en tilmeldingsformular og et automatiseret e-mailflow i Klaviyo.
Flowet består af en velkomstmail, som sendes automatisk ved tilmelding, og en kampagnemail, som sendes senere i flowet. Opgaven kræver netop en tilmeldingsformular, et flow og to e-mails.
Tilmeldingsformular
Jeg har oprettet en tilmeldingsformular i Klaviyo, som er koblet til min hjemmeside.
Jeg har valgt en pop-up-formular, fordi den gør tilmeldingsmuligheden tydelig for brugeren og kan skabe mere opmærksomhed omkring nyhedsbrevet. En fast formular er derimod permanent placeret på en side og er mindre forstyrrende. Jeg har valgt pop-up-formatet, fordi jeg ønsker at gøre muligheden for tilmelding tydelig.
Formularen indsamler brugerens e-mailadresse og tilføjer personen til min Email List. Jeg har tilpasset formularens tekst og visuelle udtryk til ZedMarketing og bruger en tydelig CTA: “Tilmeld mig”.


Automatiseret flow
Når en bruger tilmelder sig nyhedsbrevet, bliver personen automatisk tilføjet til mit Klaviyo-flow.
Flowet er opbygget sådan:
Tilmelding til Email List
↓
Velkomstmail – Dag 0
↓
Vent 3 dage
↓
Kampagnemail – Dag 3
Automatiseringen gør det muligt at sende relevante mails automatisk på forskellige tidspunkter i kunderejsen.


Velkomstmail
Den første mail sendes automatisk, når en bruger tilmelder sig nyhedsbrevet.
Mailen byder modtageren velkommen til ZedMarketing og fortæller, hvilken type indhold personen kan forvente at modtage, blandt andet inspiration inden for digital marketing, content creation, sociale medier og branding.
Mailen indeholder en CTA, der sender modtageren videre til mine cases på hjemmesiden.
CTA: “Se mine cases”

Kampagnemail
Tre dage efter velkomstmailen sendes en kampagnemail automatisk.
Kampagnemailen tager udgangspunkt i mit blogindlæg:
“Content til sociale medier: 5 råd der styrker dit brand”
Formålet er at give modtageren relevant indhold og samtidig skabe trafik til min hjemmeside. Kampagnemailen er bygget op efter en trækstruktur. Den starter med et problem, målgruppen kan genkende, nemlig at det kan være svært at vide, hvad man skal poste på sociale medier. Derefter præsenterer mailen konkrete råd, og CTA’en “Læs de 5 råd” leder modtageren videre til blogindlægget.
Mailen bruger også personalisering, så modtagerens fornavn kan vises i mailen, hvis Klaviyo har oplysningerne.
Lovgivning
Modtageren skal selv have givet samtykke til at modtage markedsføring via e-mail, og det skal være muligt at trække samtykket tilbage. Derfor indeholder mine mails et afmeldingslink.
CTA: “Læs de 5 råd”

KPI’er
For at måle effekten af mine mails vil jeg især se på:
Åbningsrate – hvor stor en andel af modtagerne der åbner mailen.
Klikrate – hvor stor en andel der klikker på CTA’en og går videre til hjemmesiden.
Disse KPI’er kan bruges til at vurdere, om emnelinjen skaber interesse, og om mailens indhold får modtageren til at handle. Opgaven kræver, at der opstilles 1–2 KPI’er til vurdering af kampagnemailens succes.